![]() |
NOJAZZproduction |
Ledige stillinger |
|
|
|
Ansættelse i løntilskud hos Kulturhus Århus i forbindelse med Foreningen Nojazz.
Kulturhus Århus søger projektmedarbejder til Produktionsselskabet Nojazz. Nojazz har til huse på Brobjergskolen i Århus C. Foreningen søger en medarbejder til at varetage projektrelaterede opgaver i samarbejde med foreningens faste medarbejdere. Arbejdet koncentrerer sig omkring kulturprojekter som oftest i relation til scenekunsten. Nojazz producerer på eget initiativ arrangementer men servicerer i lige så høj grad andres kulturprojekter.
Grundlæggende kundskaber indenfor IT er nødvendigt. Mange arbejdsfunktioner vil skulle udføres selvstændigt og på eget initiativ.
Projektmedarbejder i Foreningen Nojazz indebærer følgende arbejdsopgaver:
- Projektdesign - brainstorming fra den spæde start og vidtløftende ideer til den konkrete praktiske afvikling.
- Strategiudvikling for kulturprojekter. Herunder:
- Fundraising - udformning og håndtering af ansøgninger, skabelse af erhvervskontakter og sponsorsamarbejder.
- Udarbejdelse af PR-materiale (indførelse i Photoshop og InDesign nødvendig).
- Administrative opgaver - håndtering af projekters regnskaber, produktionsplaner samt den interne og eksterne kommunikation (indførelse i Summasummarum-regnskabsprogram samt Google apps.).
- Dramaturgisk konsulentbistand til specifikke projekter.
- Opdatering af hjemmesider for de enkelte projekter (indførelse i Dreamweaver nødvendig).
Hvad man får ud af dette jobtræningstilbud:
- Projektledertræning.
- Indsigt i det kulturpolitiske miljø lokalt, regionalt og nationalt (vi har pt. ingen internationale projekter).
- Et bedre netværk i det århusianske kunstnermiljø.
- Erfaring med at planlægge egen arbejdstid.
Nojazz - Frederiks Allé 20b, DK-8000 Århus C, Denmark - +45 40 34 40 08 - postboks@nojazz.dk - Cvr: 27754325 - Konto: 7650-0002582711